Unge som ikke trives


Oplever du at der er mange krav forbundet med at være ung.
Så meget du hele tiden skal forholde dig til. Så mange valg.
Måske du også er i tvivl om hvem du gerne vil være

Du har måske i en længere periode oplevet at være træt, stresset og udkørt og haft svært ved at
sove.
Tankerne kører konstant i dit hoved.

Hvem skal jeg være sammen med, hvad går jeg glip af, hvis ikke jeg er ”på”. – Hvad med uddannelse, arbejde, skole, fester, hvor meget eller hvor lidt alkohol?


Hvad tænker de andre? Hvordan er min rolle i vennegruppen?

Hvad nu hvis de andre opdager hvem jeg virkelig er, i stedet for den jeg prøver på at være. – Hvem er jeg egentlig?


Hvordan sætter jeg gode grænser for mig selv?

Måske du har oplevet at blive mobbet eller nedvurderet i din gruppe af jævnaldrende.


Nogle gange kan du være bekymret for, om du kan holde sammen på dig selv, samtidig med du
prøver virkelig at have styr på lektier, arbejdede osv.
Dit selvværd og selvtillid kan efterhånden ligge på et meget lille sted.

Måske du i nogle situationer oplever angst.

Måske du er i tvivl om, hvorvidt du vil involvere dine forældre. Måske du frygter de ikke vil forstå
det. Måske du er bange for at de bliver så bekymrede, så det i sig selv er en ekstra belastning for
dig.


Er det sådan du har det, kan jeg anbefale dig at tale med en udenforstående. Det kunne være en
psykoterapeut.


Jeg har talt med mange unge i min tid som psykoterapeut.

Det er en stor glæde for mig at se, hvordan unge stille og roligt, ofte ved hjælp af nogle få samtaler, finder fodfæste, bliver klar over hvor unikke de er, og ved hjælp af helt enkle værktøjer, får mere sikkerhed i deres livsmestring og livsvalg.


Jeg har mange års erfaring med at tale med unge både individuelt og i grupper.


Først og fremmest vil du opleve mig som en nærværende samtalepartner, som hurtigt kan tune ind
på hvad du har brug for.

Kontakt mig og aftal en tid.

Er du under 18 år, finder vi ud af sammen om dine forældre evt. skal være med til et par samtaler.